Sexologisk terapi for par
Når vi har en god intim kontakt med vores partner giver det os glæde, energi og en større rummelighed overfor hinanden.
Vores parforhold skulle gerne være det sted hvor vi er trygge, hvor vi kan slappe af og samle energi. Når vi har en god intim kontakt med vores partner så giver det os glæde, energi og en større rummelighed overfor hinanden. Verden bliver lysere. Hverdagens udfordringer bliver mindre.
Når forholdet er nyt og vi stadig er forelskede, så er sex ofte let. Vi er nysgerrige og fulde af lyst til hinanden. Men som tiden går bliver det ofte sværere. Sex bliver rutine. Vi gør som vi plejer. Der skal mere til før vi mærker lysten og passionen for hinanden. Hverdagens konflikter og travlhed kommer i vejen. Vi kommer længere væk fra hinanden.
Vi ændrer os gennem livet. Det gør vores seksualitet også. Derfor er det utrolig vigtigt at vi engang imellem stopper op og giver vores sex- og følelsesliv et servicetjek.
Måske kan I genkende jer selv i et af disse eksempler:
- Den ene af jer har mere lyst til sex end den anden
- Sex er blevet rutine
- Sex er blevet svært og noget I undgår
- Du savner den samhørighed du engang oplevede sammen med din partner
- Du føler dig ikke set af din partner
- Du føler dig kritiseret af din partner
- I har oplevet tillidsbrud f.eks. utroskab
Hvad kan I få ud af
sexologisk parterapi?
Du kan blive klogere på dig selv og din partner.
I kan få redskaber til at skabe det fælles intime rum I savner.
Bedre sex.
Mere nærvær, livsglæde og kærlighed.
Sexologisk terapi er en investering i jeres parforhold.
Hvordan foregår terapien?
Terapien består af samtaler i min klinik i Lyngby. Mellem sessionerne vil I nogle gange få en øvelse med hjem, så I kan arbejde videre derhjemme.
Det kan være svært og følsomt at tale om sex. Det har jeg stor respekt for. Som sexolog er jeg vant til at tale om sex og følelser. Derfor kan jeg med nænsomhed støtte jer i at finde eller udbygge jeres fælles sprog.
Vi tager udgangspunkt i de udfordringer I oplever. Nogle gange ligger årsagen til vores seksuelle problemer dog et andet sted. Det kan f.eks. være konflikter i parforholdet som bremser lysten til sex. Sexologisk terapi handler derfor også om jeres relation.
I vil få mulighed for at se på jeres sexliv og samliv med nye øjne. Måske har I bare brug for nogle justeringer eller måske har I brug for at finde en ny vej sammen.
Ved den første samtale fokuserer vi på hvilke udfordringer I oplever og hvad I ønsker at få ud af terapien.
Pris
Indledende samtale: 75 min.
1000 kr incl. moms
Enkelt session: 75 min
1500 kr incl moms
5 gange terapi a 75 min (I sparer 1000 kr)
6500 kr incl moms
Klippekort skal anvendes indenfor et år.
Psykoterapeut, Parterapeut og Sexolog Eva Lauridsen
Classensvej 2
3600 Liseleje
CVR 40916407
Fotos fra unsplash.com