Sexologisk terapi for kvinder

For de fleste af os er intimitet og seksualitet vigtig for at vi føler os i balance.

Det er her vi mærker glæden ved livet.

Alligevel er der mange kvinder som ikke føler, at deres sexliv er det de ønsker eller længes efter.

Måske kan du genkende en eller flere af disse situationer 

  • Du føler at du skal præstere når du har sex
  • Du har svært ved at være tilstede når du har sex
  • Du føler dig utilstrækkelig fordi du har svært ved at opnå de orgasmer du selv eller din partner ønsker
  • Du keder dig når du har sex
  • Du har mistet lysten til sex
  • Du er mere optaget af din partners nydelse end din egen
  • Du føler dig tom når du har haft sex
  • Eller måske er du bare nysgerrig efter hvordan du kan komme til at nyde mere og opleve mere når du har sex. Måske er der en bestemt orgasme type du gerne vil opleve.

Uanset om du er i et forhold eller om du er single, kan det være en rigtig god ide at gå på opdagelse i din seksuelle verden. 

Det behøver ikke at være svært. Vejen til bedre sex går gennem nydelsen. Jo mere du kan nyde, jo flere dejlige oplevelser kan du få.

Men først er du nødt til at blive klog på dig selv. Hvordan fungerer din krop, hvad tænder du på og hvad holder dig tilbage fra at nyde og give dig hen. 

Hvad kan du få ud af
sexologisk terapi?

 

Du vil lære hvordan du kan komme til at mærke mere i din krop og hvordan du selv kan arbejde med din ophidselse og lyst. Det er vejen til mere nydelse og bedre orgasmer.

Du får mulighed for selv at tage ejerskab for det du oplever når du har sex med dig selv eller en partner

Hvis du har en partner vil du opleve, at når der sker en forandring i dig vil det også ændre på samspillet med din partner. Man kan altså både arbejde med sin seksualitet sammen med sin partner og med sig selv.

Hvis du er single er det et rigtig godt tidspunkt at arbejde med dig selv. At være single giver dig nemlig mulighed for udelukkende at fokusere på dig.

Hvordan foregår terapien?

Terapien vil bestå af samtale og reflektion med udgangspunkt i dig. For nogle kvinder kan det være svært og sårbart at tale om sex. Hos mig vil du opleve et trygt rum hvor du vil blive mødt netop der hvor du er.  

Jeg vil give dig små øvelser med hjem så du kan arbejde videre derhjemme. 

Det er meget forskelligt hvor mange gange kvinder kommer til sexologisk terapi/rådgivning. Det vil afhænge helt af dig og hvad du ønsker at arbejde med. Ved den første samtale fokuserer vi på hvilke udfordringer du oplever i dit sexliv og hvad du ønsker at få ud af terapien.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at sende en e-mail på livogkaerlighed@gmail.com

Pris

Indledende samtale: 60 min.
500 kr incl. moms

Enkelt session: 60 min
900 kr incl moms

5 gange terapi a 60 min (du sparer 500 kr)
4000 kr incl moms

Klippekort skal anvendes indenfor et år.

Der er mulighed for digital session over zoom efter aftale.

Psykoterapeut, Parterapeut og Sexolog Eva Lauridsen

Classensvej 2
3600 Liseleje

CVR 40916407

livogkaerlighed@gmail.com

Fotos fra unsplash.com